Rense- og inspektionsbrønde bruges for at give mulighed for at rense eller spule rørledningen. Brønden kendes på, at der er en støbt rende i bunden, som leder afløbet direkte gennem brønden. Brøndene bruges både på spilde- og regnvandsledninger.
Rense- og inspektionsbrøndene bruges i forbindelse med trykløse afløbssystemer, og kan bruges både til glatte, dobbeltvæggede og ribbede (korrugerede) rør. Brøndene bør installeres ved samling af flere tilløb, retningsændringer, dimensionsændringer og ændringer i faldet på rørene. Herudover bør der ikke være længere afstasnd mellem brøndene, end det er muligt at nå fra brønd til brønd med kamera- og renseudstyr.